alsacevin

Alsacevine

Alsacevine er primært kendt for deres fremragende hvidvine. Men her produceres også både rødvin, mousserende vin og sød vin.

De syv primære druesorter er Sylvaner, Pinot Blanc, Muscat, Pinot Gris, Riesling, Gewürztraminer og Pinot Noir. Pinot Blanc er lettest at lave vin på. Muscat og Gewürztraminer kan være mere ustabile og påvirkelige overfor klimaet. De fleste producenter forsøger derfor at sprede risiko og kvalitet ved at plante lidt af det hele, hvilket kan forklare de mange vine der produceres. Cirka 20 % af vinmarkerne i Alsace er tilplantet med den kendte Riesling som er kaldt kongen af Alsacevin.

Crémant d’Alsace AOC betegnelsen gives til den livlige og delikate mousserende Alsacevin. Den er fremstillet efter den traditionelle metode med andengæring på flaske som i Champagne og fremstilles især af Pinot Blanc druer. Crémant d’Alsace findes også som rosé i en lidt mere festlig udgave.

Vinbønder i landsbyerne

Der er over 2.000 vinbønder i Alsace. De fleste producenter er stadig familieejede og producerer en bred portefølje af forskellige vine, blandt hvilke findes forskellige Grand Cru vine og specielle Cuvée’er. Det bedste er selvfølgelig at prøve sig frem ved en alsacevinsmagning i en typisk kælder på vinruten i Alsace ! Og, at smage de forskellige Alsacevine med typiske retter på restauranterne.

Der er mange rigtig gode vinhuse i Alsace og nogle er verdensberømte. Man kan læse om en del af dem i diverse specialiserede vinguides. Her er nogle af mine yndlingsadresser, hvor man er sikker på god vin og velkomst. De ligger alle lige ved siden af Colmar, i rigtig flotte landsbyer :

  • Gueberschwihr, Humbrecht-Trapp
  • Husseren-les-Châteaux, Domaine Wehrlé
  • Turckheim, François Baur
  • Wettolsheim, Aimé Stentz
  • Voegtlinshoffen, Ginglinger-Fix
  • Eguisheim

Vinproducenter i Colmar

Colmar laver sin egen vin på det såkaldte Domaine Viticole de Colmar der har smagslokale i centrum, men af en eller anden grund har jeg aldrig prøvet det… Der er også tre vinbønder i selve Colmar : Domaine Robert Karcher et Fils (rue de l’Ours), Domaine Martin Jund (rue de l’Ange), Domaine Shoffit (Nonnenholz Weg) ; og et stort vinfirma i udkanten af byen : Domaine/ Jux Wolfberger (chemin de la Fecht ).

Læs mere på siden om Alsacevin !

Hej og velkommen til min online guide om Colmar ! Jeg er født i Danmark, men har boet i Alsace siden 1989 da min danske mor og hollandske far byggede hotel i en lille landsby på vinruten. Jeg har tre børn som vokser op i Frankrig. Jeg har et Master i Engelsk, udgivet tre bøger, arbejdet mange år med mine forældre og været gift med en alsacisk vinbonde... Jeg glæder mig til, at dele informationer med jer om den kønne lille by Colmar. På gensyn i Colmar ! Charlotte
Indlæg oprettet 50

4 tanker om “Alsacevine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen