Choucroute er det franske navn for det tyske sauerkraut eller danske surkål. I Alsace bruger man det franske ord. Det meste af hvidkålen kommer fra landsbyen Krautergersheim (mellem Colmar og Strasbourg). Den kalder sig ligefrem hovedstaden for surkål og holder en speciel fest hver år sidste søndag i september.
Choucroute er en bonderet, men den slags, virker jo næsten eksotisk til de fleste i dag (også i de alsaciske storbyer). I landsbyerne spiser mange den til gengæld stadig regelmæssigt. Det er trods alt den mest traditionnelle alsaciske ret og en stolt madkultur som vedligeholdes. Retten findes på kortet af de fleste typiske restauranter i Colmar, nogle gange moderniseret med fisk i stedet for kød, eller som tilbehør til en “filet de sandre (sandart). Retten bliver endda serveret i kantinerne til børnenes frokost (efter salat og før ost og dessert – ja de får hele tre eller fire retter til frokost).

“La Choucroute garnie aux viandes” er en heftig alsacisk ret med surkål og tre til fem slags svinekød (flæsk, hamburgerryg og diverse pølser). Den serveres med kogte kartofler og stærk dijon-sennep. Til det drikkes kølig tør hvidvin som Pinot Blanc eller Riesling.
Det er klogt, at planlægge en længere gåtur før og efter en omgang typisk alsacisk choucroute 😉

2 tanker om “Choucroute”