francois baur vingard

François Baur i Turckheim

François Baur er et fremragende vinfortagende i den utrolig charmerende landsby Turckheim på vinruten ved siden af Colmar.

Lange historier

Jeg har kendt familien Baur i mange år da jeg gik på gymnasium i Colmar med datteren Virginie. Min veninde flyttede til Amerika et par år senere, men vi ses stadig hver sommer når hun kommer “hjem” med sine amerikanske sønner og hjælper lidt til i vinmarkerne. Hendes bror Thomas Baur, står i dag for firmaet. Faren Pierre er selvfølgelig stadig til stede i både marker og kælder og moren Véronique er tit i deres Caveau (smagslokale).

Baur vinhuset blev oprettet i Turckheim i 1741. Deres domaine består i dag af en vingård på 12 hektar med en gennemsnitlig årsproduktion på 70.000 flasker. Vinmarkerne har en enestående beliggenhed med granitjord mod syd og rigtig meget sol som gør vinene rige og komplekse.

Pierre og Thomas Baur stoler begge på traditioner fra de forrige generationer, mens de holder øje med fremtiden. Deres dybe kendskab til Terroir giver dem mulighed for at forbedre kompleksiteten af ​​deres alsacevine. De har valgt et højt kvalitetsniveau og skiftet hele deres Domaine til biodynamisk landbrug.

Baur fortæller om Legenden med Dragen

Le Sang du Dragon, Blodet fra Dragen, er en rødvin lavet med Pinot Noir fra markerne på Grand Cru Brand bjergskråningen over Turckheim. Navnet stammer fra legenden, der fortæller om en drage, der levede på Brand-bjerget og var i krig mod den brændende sol. Solen vandt og dragens blod spredtes i jorden, som gjorde den mere frugtbar. Desuden er jorden af rød ler, der forstærker legenden om dragen blod og dens fremragende Pinot Noir.

La sang du dragon hos François Baur

François Baur vinhuset er den eneste der laver Sang du Dragon og det er et registreret varemærke. De specielle vinmarker har en høj plantetæthed, og udbyttet er lavt, hvilket giver en rigere og mere koncentreret vin med masser af frugtsmag. Vinen ældes i små egetræstønder mellem 18 og 20 måneder før den kommer på flaske. Thomas Baur sørger altid for absolut at bevare egenskaberne af en autentisk tro Pinot Noir. Siden der ikke er meget af denne utrolige cuvée, kan man kun købe en kasse af gangen… (men Baur vinhuset har også mange andre gode vine samt en mere klassisk pinot noir).

stork colmar guide

Heldigvis kommer min veninde næsten hvert år med en flaske “Sang du Dragon” til mig, da hun ved, at det er min yndlings Pinot Noir blandt dem alle. Jeg er også gode venner med hendes fætter som altid sørger for en flaske når vi ses ! Jeg må indrømme, at jeg er en stor fan af den fantastiske rødvin og har drukket drageblog i mange år… Og Virginie er rigtig god til, at udtale rød grød med fløde (ingen forbindelse 😉 )

Vins François Baur – 3, Grand’rue 68230 Turckheim – Tél. 03 89 27 06 62 – tbaur@live.fr – www.vinsbaur.com

Turckheim

François Baur vinhuset ligger i centrum af Turckheim, en af de kønneste landsbyer på vinruten i Alsace, blot et par kilometer fra Colmar. Her er dejlige restauranter og terrasser, typiske bindingsværkhuse med lang historie. Der er endda en nattevagt som fortæller historier om aftenen når han går rundt og tænder lygterne i byen. Lige over landsbyen er der rigtig gode gåture i vinmarkerne med flot udsigt. På den ene side til Rhindalen og Colmar og på den anden side begyndelsen af Vogeserne og Munster dalen. De fleste stier er dejlig brede og ikke stejle. Men pas på solen midt på sommeren for der er ingen skygge i vinmarkerne !

Vinfest i Turckheim med Alsacevin fra Baur

Hver sommer i begyndelsen af ​​august er der den traditionelle vinfest i Turckheim. På programmet af de to dage med fest: vinsmagning, lokale retter, stor parade, musik og underholdning til børn… Og selvfølgelig er familien Baur med til festen med deres fortræffelige alsacevine !

Hej og velkommen til min online guide om Colmar ! Jeg er født i Danmark, men har boet i Alsace siden 1989 da min danske mor og hollandske far byggede hotel i en lille landsby på vinruten. Jeg har tre børn som vokser op i Frankrig. Jeg har et Master i Engelsk, udgivet tre bøger, arbejdet mange år med mine forældre og været gift med en alsacisk vinbonde... Jeg glæder mig til, at dele informationer med jer om den kønne lille by Colmar. På gensyn i Colmar ! Charlotte
Indlæg oprettet 50

En tanke om “François Baur i Turckheim

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen