jul i Alsace

Jul i Colmar og Alsace

Jul i Colmar er kendt i hele Alsace, Frankrig og en del af verden. Julesæsonen i Alsace er virkelig vidunderlig! Selvom franskmænd ikke kender til samtlige fremragende traditioner som f.eks. kalenderlys, nisser og æbleskiver, har de mange andre. Og helt især i Alsace.
Fra den første weekend i advent åbner julemarkederne i Colmar og også Eguisheim og Strasbourg. Tiden er inde til at smage julegløgg med både rød- og hvidvin… og spise bredeles* (julesmåkager).

Jul i Colmar og lækre sager

Så er der ankomsten af Saint Nicolas med hans lækre manalas (boller formet som små mænd) for de artige børn den 6 december…
Og der er hovedsageligt velsmagende mad og lys og lugte på hvert gadehjørne : marrons chauds (varme kastanjer), beerawecka (kage af tørrede og kandiserede frugter blandet i snaps), Christolle (brød med tørrede frugter, fyldt med marsipan)…
Udstyret med en god frakke og en hat eller hue er det en fornøjelse, at gå tur i bygaderne efter mørket!

Julemarkeder i Colmar

Julemarkederne i Colmar er blandt de mest berømte i Alsace, både for kvaliteten af produkterne og for de smukke dekorationer. Hele byen fremhæves ved denne lejlighed og Colmar har lige netop den passende størrelse og de rigtige små og hyggelige gamle gader og huse for, at komme i julestemning.

Hvornår? I 2019 starter julemarkedet i Colmar den 22. november og varer indtil den 29. december (der er mindre boder åbne den 25. december).
– Mandag til torsdag fra 10:00 til 19:00
– Fredage, lørdage og søndage fra 10:00 til 20:00
(24. december lukker de kl. 17:00, 25. december åbner de fra 14:00 til 19:00)

stork guide colmarHvis muligt, er det bedre at komme i løbet af ugen. I weekenden er julemarkederne stormet af et stort antal turister både fra Paris og resten af verden.
Fra mandag til torsdag er det behageligt at slentre gennem markedernes smalle gader og nyde de varm julegløgg i skumringen. Desuden er priserne på hotellerne meget billigere end i week-end’en !

Hvor?
Julemarkedet i Colmar består faktisk af seks, beliggende i byens centrum og tæt på hinanden.

Flere informationer (på fransk), med kort over julemarkeder og dejlige julebilleder : https://www.noel-colmar.com

*de som kendte Hôtel Husseren-les-Châteaux skulle vide, at vores receptionist, Mireille, er specialist i “bredalas” og laver kilovis hvert år til jul 🙂

Hej og velkommen til min online guide om Colmar ! Jeg er født i Danmark, men har boet i Alsace siden 1989 da min danske mor og hollandske far byggede hotel i en lille landsby på vinruten. Jeg har tre børn som vokser op i Frankrig. Jeg har et Master i Engelsk, udgivet tre bøger, arbejdet mange år med mine forældre og været gift med en alsacisk vinbonde... Jeg glæder mig til, at dele informationer med jer om den kønne lille by Colmar. På gensyn i Colmar ! Charlotte
Indlæg oprettet 50

4 tanker om “Jul i Colmar og Alsace

  1. Ønsker juletur til Calmar for 2.
    Ligger hotellet midt i byen.
    Hva er nærmeste flyplass. Vi kommer fra Oslo.
    Hva er prisen per natt.

    1. Hej og tak for din besked.
      Dette er ikke et hotel, men blot en blog med information om Colmar og Alsace.
      Nærmeste lufthavn er Europairport Basel/Mulhouse, Strasbourg er også tat på.
      Mvh,
      Charlotte

  2. Hei,
    jeg så en dokumentar på TV i går om en britisk familie bosatt på et slott i Frankrike. De dro på juletur til Colmar, og dermed ble jeg bergtatt!!
    Julen med alle sine dufter, smaker, opplevelser, tradisjoner og familietid er noe jeg er glad i. Min leilighet er ferdig julepyntet til 1 søndag i advent. Liketil juletreet er oppe da. og jeg forsøker å ha noe nytt i matveien hvert år både for å utfordre meg selv og overraske familien min. I år blir det Beerawecka…
    Colmar er en juleby jeg bare MÅ få med meg, og drømmen om å komme seg dit startet i går…

    Jeg vil gjerne vite mer om byen din Charlotte

    mange hilsener fra Eva i Ålesund, Norge

    1. Kaere Eva,
      mange tak for din hyggelige besked. Der er rigtig nok en dejlig julestemning i Colmar hele december maaned. Jeg haaber du faar mulighed for, at komme herned en dag. Indtil da, önskes du held og lykke med Baerewecke naar det bliver tid.
      Varme sommerhilsner fra Colmar,
      Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen